CesTek optimerer produktionsflow hos VOLA

Endnu engang har VOLA tænkt ud af boksen for at optimere deres produktionsflow.

I deres CNC-afdeling har de på samtlige 18 maskiner fået installeret DIAP dataopsamling.

DIAP-enhederne opsamler realtidsdata fra hver enkelt produktionsmaskine. Der opsamles både produktionsdata fra maskinprocessen samt fejl og alarmer. Installationen er foregået med et minimum af driftsstop, fordi DIAP blot benytter de eksisterende data på maskinerne.
Ud over kort installationstid er fordelen ved DIAP at den er enkel og brugervenlig at betjene og de skærmbilleder der vises, er lette at gennemskue.
Mulighederne er mange og det er op til virksomheden at beslutte, hvad der skal måles på i den enkelte produktion.

Hos VOLA har de bl.a. fået installeret DIAP applikationen OEE (Overall Equipment Efficiency).
Her får de et overblik over maskinens produktivitet samt årsager til og varigheden af produktionsstop. VOLA har valgt at systemet skal logge 6 forskellige stopårsager på hver maskine. Stopårsagerne kan efterfølgende opdeles og gennemgås i detaljer på det medfølgende webinterface, for både varighed og hyppighed.

I produktionshallen er der sat storskærme op, så medarbejderne let kan få et overblik over den aktuelle produktionsstatus på alle maskiner.
Derudover har medarbejderne adgang til en skærm ved hver enkelt maskine, hvor de i DIAPs OEE -software kan angive detaljer omkring produktionsstop.

DIAP VOLA.png

Produktionsledelsens overblik over produktionsmaskinerne.

Vola DASHBOARD DIAP.png

VOLAs opdeling af stopårsager.

I modsætning til tidligere har VOLA ved hjælp af DIAP fået en detaljeret indsigt i produktionsprocesserne, da de nu kender årsagen til de stop, der opstår i løbet af dagen. Denne information giver de videre til deres operatører som derved har mulighed for yderligere optimeringer.

VOLA valgte DIAP pga. brugervenligheden, kort installationstid, mulighed for udvidelse og det at de let selv kan ændre, det de måler på.