Viden om Industrielle robotter

CesTek Automation har lavet en vidensbank, hvor vi har samlet vores viden om de forskellige typer af industrielle robotter.

I denne vidensbank kan I finde generel information om industrirobotter, kollaborative robotter og mobile robotter. Vi har en stor viden om disse robottyper, da vi over en årrække har implementeret og integreret de forskellige robotter hos forskellige virksomheder.


Hvilken slags industrielle robotter findes der ▼

Industrielle robotter kan opdeles i tre typer:

● Industrirobotter

● Kollaborative robotter

● Mobile robotter - AMR

En kollaborativ robot er designet til, at samarbejde med personalet. Den har en arm, som kan bevæges ligesom en menneskearm.

Autonome mobile robotter er designet til at håndtere den interne logistik i en virksomhed.

Industrirobotter er stationære og arbejder inden for et afgrænset område med mange sikkerhedsforanstaltninger.

Hvilke arbejdsopgaver er robotter gode til?

De forskellige former for robotter er generelt gode til at udføre de ensformige og kedelige opgaver. Især arbejdsopgaver, hvor der er mange gentagelser. Disse opgaver er normalt nedslidende og dårlig for ergonomien og medfører en risiko for menneskelige fejl, da hjernen bliver sløv, når man laver gentagen arbejde.

Desuden bliver robotterne ikke påvirket af at arbejde, i et miljø med høj varme, kulde, støv og dårlig lugt.

Er det rentabelt at investere i robotter?

Det afhænger af robottens arbejdsopgaver. Det er især interessant når robotten skal lave gentagende arbejdsopgaver med høj ensartethed. Den kan arbejde 24/7 uden at blive træt og skal ikke have kaffe-, ryge- og frokostpauser. En robot kan derfor siges, at løse arbejdsopgaver for mere end en person og har derfor en kort tilbagebetalingstid, specielt ved anvendelse i produktion med flere skift.

Kræver det specialuddannelse at anvende robotter?

Tidligere krævede programmering af robotter stor viden og indsigt. De fleste nye robotter, er mere fleksible og kommer med brugervenligt software, som ikke kræver en lang uddannelse for at anvende. CesTek har valgt kun at benytte brugervenlige robotter til at løse vores projekter.

Hvor sikre er robotterne?

Alle robotter kommer med en høj grad af sikkerhed. Hvilken grad afhænger af, hvor tæt de skal arbejde sammen med det menneskelige personale. De kollaborative robotter er f.eks. designet til, at kunne arbejde sikkert sammen med mennesker uden ekstra sikkerhedsforanstaltninger. Industrirobotterne er derimod designet til at arbejde meget hurtigt i et afgrænset område uden at menneskeligt personale kan tilgå robotten, mens den udfører sit arbejde.


Industrirobotter ▼

Industrirobotter findes i forskellige typer, størrelser og til forskellige anvendelsesområder. De er typisk kendetegnet ved at være fastmonteret (stationære) og arbejder indenfor et afgrænset område med mange sikkerhedsforanstaltninger. Robotterne har mellem tre og seks bevægelige led. De er designet til at håndtere produktioner med stor volumen, høj nøjagtighed og hastighed. De anvendes bl.a. inden for svejsning, montage og palletering.

CesTek benytter normalt industrirobotter fra bl.a. ABB, Yaskawa og KUKA samt Omrons SCARA robotter.

Fast anlæg /høj sikkerhed

Industrirobotter er placeret sikkert væk fra personalet, da robotterne arbejder med en høj hastighed og med tunge emner. Sikringen er normalt i form af et hegn. Den kommer også med et nødstop så det er muligt hurtigt at stoppe arbejdet.

Investeringen i en industrirobot er større end ved en kollaborativ robot, men de kan også arbejde med tungere emner ved en større hastighed. De er derfor oplagte at bruge i produktioner, hvor der ikke er store ændringer over tid.

Masseproduktion

De traditionelle industrirobotter er mest velegnede, hvor produktionen, palletering mv. skal fortsætte uændret i lang tid, da de er installeret i faste anlæg. Desuden er værktøjerne på industrirobotter normalt ikke designet/beregnet til at skulle ændres, i modsætning til en griber på en kollaborative robot.

Arbejder 24/7

Industrirobotter kan som andre robotter arbejde non-stop, så længe der er emner at bearbejde og steder de kan komme af med dem. Det kan f.eks. være at robotten arbejder sammen med transportbånd, der fjerner de færdigbehandlede emner.

Der skal som udgangspunkt, være andet personale til stede, for at sikre at der ikke sker fejl i forbindelse med produktionen.

Programmerbar

En industrirobot er programmerbar, så den kan tilpasses uden at foretage fysiske ændringer.

Bedre ergonomisk arbejdsmiljø

Industrirobotterne er velegnet til udførelse af tungt arbejde, der kræver præcision og gentagne processer. Det betyder derfor at personalet kan fokusere på at bidrage til de mere kreative arbejdsopgaver i virksomheden og slippe for de hårde og slidsomme opgaver.


Mobile robotter - AMR ▼

Hvad er fordelene ved en Autonom Mobil Robot?

En AMR eller en Autonom Mobil Robot, er designet til at håndtere den interne logistik i en lang række brancher og virksomheder. Det drejer sig f.eks. om hospitaler, industrien, lager & logistik samt e-commerce.

De er i modsætningen til AGV’er (Automated Guided Vehicles), mere fleksible og har en teknologi der gør dem mere intelligente og kan løse opgaver hurtigt og effektivt. En AGV navigerer ved at følge fastlagte spor som f.eks. magnetstriber i gulvet hvorimod en AMR selv finder sin vej.

Stor fleksibilitet

Med autonome mobile robotter er der ikke behov for faste transportbånd eller transportbaner. De kan tilpasses til det eksisterende lagerlayout uden store investeringer.

En AMR, er programmeret til at beregne den hurtigste rute mellem 2 punkter. Hvis robotten støder på forhindringer undervejs, ændrer den selv ruten, så der ikke opstår flaskehalse og ventetid ved de forskellige opgaver.

Mindre fysisk slid

Med mobile robotter (f.eks. Omron LD ) i produktionen eller på lageret, kan I reducere de arbejdsgange, som f.eks. transport fra A til B. Det giver medarbejderne mulighed for at fokusere på de mest relevante og produktive arbejdsopgaver.

Høj sikkerhed

De mobile robotter er programmeret til at køre side om side med de ansatte, uden ekstra sikkerhedsforanstaltninger. En mobil robot kommer med monterede sikkerhedssensorer, som sørger for at den ikke kører ind i forhindringer og andre robotter.

Plug-and-play software

De kommer med et nemt og intuitivt styresystem, så det er let for alle at bruge robotter uden at skulle kunne programmere. Omrons mobile robotter kommer med Fleetmanager software (skal tilkøbes), så det er nemt at styre flere robotter i produktionen, på lageret eller hvor behovet opstår.

Lang levetid

En AMR har en lang levetid og der skal derfor ikke investeres i nye inden for kort tid. Med et jævnligt serviceeftersyn forlænges levetiden yderligere på robotten.


Kollaborative robotter ▼

Kollaborative robotter eller cobots er samarbejdende robotter. De er designet til at kunne arbejde tæt sammen med personalet i virksomheden. Robotterne har en arm, som kan bevæges ligesom en menneskearm. De kollaborative robotter kører langsommere og med mindre vægt end de industrielle robotter. Vi benytter os af Omrons TM kollabrative robotter i vores kollaborative robotprojekter.

For at en kollaborativ robot skal kunne bruges, skal der monteres en End-Of-Arm-Tooling (EOAT) på robottens arm. Der findes et udvalg af forskellige EOAT’er, alt efter hvilken arbejdsopgaven robotten skal håndtere bl.a. OnRobot.

Med en kollaborativ robot kan de simple og ensidige arbejdsgange blive automatiseret. Det giver de ansatte mulighed for at fokusere på de mere spændende og vanskelige arbejdsopgaver. I nedenstående ses en række fordele ved at investere i en kollaborativ robot i forbindelse med en virksomheds automatiseringsproces.

Arbejder 24/7

En kollaborativ robot kan programmeres til at arbejde non-stop, eller så længe den har emner at arbejde med. Det kan derfor give en hurtigere tilbagebetalingstid på investeringen.

Fleksibilitet

De kollaborative robotter er nemme at flytte rundt i produktionen, i modsætning til industrirobotter, som er stationære. De har en hurtig omstillingstid, da de nemt kan omprogrammeres til at håndtere nye arbejdsopgaver.

Er der mange forskellige produktvarianter (flexible manufacturing systems, FMS), er en kollaborativ robot et oplagt valg. Her vil det være en fordel, at have en kollaborativ robot, der kan håndtere en hurtig omstilling i produktionsprocessen, fra en variant til en anden.

Stor brugervenlighed

En cobot er kendetegnet ved at være fleksibel og brugervenlig. Der benyttes normalt plug-and-play software i robotten, hvilket betyder at den nemt kan programmeres. Det kræver derfor ikke højt specialiserede medarbejdere at arbejde med cobots.

Høj medarbejdertilfredshed

En kollaborativ robot er designet til at arbejde sammen med personalet og ikke erstatte dem. Robotterne arbejder med de ensidigt gentagende arbejdsopgaver og det frigiver personalet til at kunne beskæftige sig med mere produktive arbejdsopgaver. Det giver et bedre ergonomisk arbejdsmiljø, da de ansatte slipper for de slidsomme arbejdsopgaver. Fra vore kunder ved vi at, det på sigt giver et lavere sygefravær og samtidigt øger fastholdelsen af medarbejderne.

Øget produktivitet

En virksomhed kan få en cobot til arbejde med de ensformige arbejdsopgaver og håndtere dem med en stor grad af præcision og sikkerhed. Det øger produktiviteten og kan gøre danske virksomheder, bedre i stand til at konkurrere med de lande der har en billigere arbejdskraft.

Høj sikkerhed

Når mennesker og robotter arbejder sammen, kræver det en høj grad af sikkerhed. De kollaborative robotter er designet til arbejde tæt sammen med andre ansatte og sikkerheden er indrettet derefter.