Børsen Gazelle for andet år i træk

Det er med stolthed og stor respekt for vores fantastiske medarbejderstab, at vi har modtaget Gazelle Prisen for andet år i træk.

Prisen kom på det helt rigtig tidspunkt, for den minder os om at det vi går og laver, giver god mening selvom verden ikke ser ud, som den plejer. Gazellen giver os også mod på at forsøge at gøre det igen i 2021 – fordi vi tror på, at vi kan hjælpe endnu flere kunder med at styrke deres konkurrencekraft.

 

Fakta omkring Gazelle-virksomheder.

Gazelle-virksomhed” er en betegnelse for en hurtigt-voksende virksomhed som minimum har fordoblet sin omsætning over en fireårig periode. Udtrykket udspringer af den årlige gazelle-undersøgelse, som er blevet udarbejdet af Dagbladet Børsen siden 1995.

 

Kriterier for at blive Børsen Gazelle

Selskabstype: A/S eller ApS.

Størrelse: Minimum 1 mio. kr. i omsætning eller 0,5 mio. kr. i bruttoresultat.

Regnskabsperiode: Fire hele årsregnskaber offentliggjort. Regnskabsperioder på under 12 måneder i udgangsåret frasorteres. Regnskabsperioder på over 12 måneder i slutåret frasorteres.

Branche: Forskellige brancher frasorteres og enkeltmandsvirksomheder indgår ikke i undersøgelsen på grund af manglende regnskabsdata.

I hvert regnskabsår skal der være positiv vækst i omsætning eller bruttoresultat, hvis omsætningen ikke er oplyst.

Summen af det primære resultat, over den fireårige periode, skal være positivt.

Omsætningen eller, hvis ikke oplyst, bruttoresultatet skal være mindst fordoblet i løbet af de seneste fire år.

Kilde: borsen.dk/gazelle/